Kategoriarkiv: Nyheder

Indlæg om nyheder fra naturvidenskabens verden.

Forskere opsporer Universets lithium

Igennem de seneste par år har nye beregninger med hidtil uhørt præcision bestemt, hvor meget der blev dannet af de lette grundstoffer som brint, helium og lithium, da Universet blev skabt i Big Bang. Problemet er bare, at observationer af gamle stjerner resulterer i et alt for lavt lithiumindhold.

Ny forskning har bekræftet en tidligere fremsat teori om, at det lave lithiumindhold skyldes diffusion i stjernerne, og dermed er mysteriet om Universets forsvundne lithium løst. Med i forskningsgruppen er Frank Grundahl fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Læs historien hos Reuters.com eller Aarhus Universitet.

Danmark vinder guld ved EM i Forskning

To danske forskere, Jesper Grodal (Københavns Universitet) og Ove Christiansen (Aarhus Universitet), har sikret guld til Danmark, da forskningsråd fra hele Europa afholdt Forskningens Europa-mesterskaber 2006. Af de i alt 25 prestigefyldte EURYI-stipendier gik de to til Danmark.

De to guldmedaljer viser, at talenterne i dansk forskning tilhører den europæiske elite. Den personlige udmærkelse er samtidig en anerkendelse af kvaliteten af deres respektive forsknings- og uddannelsesmiljøer,” udtaler Helge Sander.  

Se hele historien på hjemmesiden for Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Kram en and

Fugleinfluenza-panikken er efterhånden dæmpet noget ned siden de første fund af fugle med det farlige H5N1 influenzavirus på dansk grund. Nu er der håb for dem, der det sidste halve år har været bange for at fodre fugle, kramme ænder og lukke familiens sultne kat ud af huset. Medicinalfirmaet GlaxoSmithKline har med succes testet en vaccine mod fugleinfluenzaen på mennesker, og det er firmaets forventning, at vaccinen vil være på markedet allerede i 2007.

Læs historien hos New Scientist og Reuters.com.

Lær at bruge solcreme

Der er hedebølge i Danmark, og folk flokkes til strande og parker for at nyde solen. I den forbindelse skal man huske på, at 6-7.000 danskere hvert eneste år får konstateret hudkræft, og hovedparten af de tilfælde ville formentligt kunne undgåes, hvis vi gjorde mere ud af at beskytte os mod solens skadelige stråler. Ny engelsk forskning viser, at vi ofte bruger solcremen helt forkert.

Læs videre Lær at bruge solcreme

Brintbilerne kommer

Det er omkring 120 år siden, den moderne motordrevne bil blev opfundet, og siden har deres popularitet været stødt stigende. Det var specielt Fords model T bil fra 1908, der gjorde bilen udbredt blandt almindelige borgere, for Fords nye samlebåndsteknik gjorde det muligt at producere biler til priser, som almindelige mennesker havde råd til.

Den næste helt store revolution i bilens udvikling drives formentligt af miljømæssige hensyn. Verden over kører over en halv millard biler rundt, og den samlede miljøbelastning er kolossal.

De fleste bilproducenter satser i dag på at udvikle miljøvenlige brintbiler, og de gode gamle Ford-fabrikker er selvfølgelig også med i kampen. Faktisk har firmaet afsat 11 milliarder kroner til at udvikle brintdrevne biler. “Miljøvenlig kørsel skal være mainstream, ikke bare et livsstilsvalg for en minoritet af rige mennesker,” siger Lewis Booth, der er Fords chef i Europa.

Læs historien på TV2.dk eller på Reuters.com.