Indlæg om naturfag og naturvidenskab i skoler, ungdomsuddannelser og videreuddannelser.
Hvis man har bare den mindste interesse for naturvidenskab, er det næppe gået ens næse forbi, at det i år er 200 år siden, at den danske videnskabsmand H. C. Ørsted opdagede elektromagnetismen.
Det markeres landet over med udstillinger, foredrag, artikler – og en tegneserie.
Læs videre En naturvidenskabelig verdensmand
Gæsteindlæg: Mark Källstrøm er født i 1989 og uddannet skov- og landskabsingeniør. Han tog naturformidler-uddannelsen hos Natur & Ungdom i 2018 og har siden arbejdet med sin selvstændige virksomhed Naturhandel.dk, som er en klassisk webshop med en niche inden for naturfag, kombineret med en naturblog og muligheden for at leje ham som naturvejleder.
Scienceblog har spurgt Mark, hvem han er, og hvorfor han har startet sit firma:
Mit koncept handler om at få flere forældre til at lave naturaktiviteter for deres børn.
Jeg er af den overbevisning at mange af de forældre, som besøger landets naturcentre, faktisk selv ville kunne stå for naturformidlingen til deres børn.
Hvis man som ung er interesseret i fodbold, håndbold eller badminton er der rigelig med klubber, hvor man kan få afløb for sine interesser.
Men hvis man som ungt menneske interesser sig for videnskab, så er der i Danmark langt mellem snapsene for klubber og fora, hvor unge mennesker kan dyrke denne interesse.
Causa Sui er en ny videokanal på Facebook og YouTube hvor unge (eller ældre for den sags skyld) kan dyrke deres interesse for videnskab. Og når man skal stimulere en passion for videnskab, skal man huske på, at videnskab er mere end den stereotype fortælling om den skaldede professor i hvid kittel og spruttende og farverige fysikeksperimenter.
Videnskab og videnskabshistorie er også fyldt med drama, passion, magtkampe, helte og skurke, sejre og nederlag, tankevækkende forsøg og tankeeksperimenter der kan få hjerner i alle størrelser til at knække over af fryd, samt viden der kan lukke nye verdener op.
Causa Sui vil i alt ydmyghed forsøge at være et af de fora, hvor de videnskabsinteresserede unge mennesker (i alle livets aldre) kan finde et safe-haven omkring deres interesse. Et forum hvor de kan blive inspireret, finde ligesindede og få stillet deres spørgelyst. I et letforståeligt og underholdende sprog vil Causa Sui forsøge at stimulere unges interesse for videnskab – og åbne deres øjne for en helt ny verden.
Jeg håber du har lyst til at følge Causa Sui, dele og ’like’ videoerne. Du finder os her på Facebook og YouTube:
Og lad mig så til sidst indsætte én af videoerne, så du kan se en smagsprøve, hvad kanalen kan:
Gæsteindlæg: Mariastella Nervo er en senior producent af tværmediale-projekter og fundraiser indenfor “indie” underholdningsproduktion. I de sidste 15 år har hun arbejdet med forskellige medie-produktioner, men lige siden fødslen af hendes første datter for 10 år siden har hun skiftet fokus til meningsfulde børneprodukter. Maristella har en BA i Kunst og Medier fra Venedig Universitet og er cand.mag. i medievidenskab fra Københavns Universitet.
Videnskabshistorier for Børn er en illustreret romanserie for børn i alderen 7-11 år om videnskabens historie – om de vilde opdagelser, de skøre videnskabsfolk og om vores fantastiske univers – skrevet af Gertrude Kiel og illustreret af Gunvor Rasmussen.
Læs videre Videnskabshistorier for børn: en ny romanserie om videnskabens historie
I år er der flere uddannelser med tårnhøjt snit, hvor tusindvis har søgt ind. Dette er uddannelser såsom medicin, statskunstskab og psykologi, som er blandt de mest populære. Rekordmange har fået afslag på disse uddannelse til trods for, at alle ved at adgangskvotienten på disse uddannelser er tårnhøje, og dette ikke kommer til at ændre sig de næste par år.
Denne forskel på de videregående uddannelse tyder på, at valget ikke er strategisk, men derimod vælger folk efter de populære uddannelser. Før jeg vil komme med min analyse af, hvorfor dette kunne være tilfældet, så lad os lige kigge lidt på nogle tal.
Hvis man ser på antallet af ansøgere siden 2005, så er det tydeligt, at antallet har været stigende de sidste par år med undtagelse af 2008, hvor der var et mindre fald. Hvis man går tilbage til 90´erne så lå antallet af ansøgere nogenlunde konstant på 60.000.
Hvis vi også kigger på antallet af beståede studenter, så har antallet de sidste par år været stigende, og går man længere tilbage, så har antallet kun været stigende. Dette kunne tyde på, at denne tendens også vil fortsætte.
Hvis man sammenligner antallet af beståede studenter (den orange linje) med antallet af ansøgere på videregående uddannelser (den blå linje), så er det tydeligt, at afstanden imellem de to linjer vokser, og selv antallet flertallet af de studerende påbegynder to uddannelser, så er dette en interessant tendens. Jeg forudser, at den blå linje vil begynde at falde igen til omkring 80.000 studerende om året over de næste par år.
Det der dog er mest interessant ved optaget de sidste par år er dog fordelingen, at køn på de forskellige uddannelser. Hvis man kigger på naturvidenskab er det specielt interessant at kigge på de forskellige studier indenfor naturvidenskab. De ´hårde´ videnskaber har primært drenge der søger ind, og i de ´bløde´ videnskaber er det primært piger der søger ind.
Konklusion
At der er mandefag og pigefag er ikke en ny ting, dog vil jeg mene at det er problematisk, da fremtidens har brug for dygtige dataloger, fysikere, biokemikere såvel som statistikere. Jeg tror det kan blive et problem, at nogle færdigheder for fremtiden primært kun kan løses af mænd eller kvinder. Jeg mener det er meget problematisk, at det stort set kun er kvinder der bliver sygeplejerske og dyrlæger og stort set kun mænd der bliver dataloger og IT-eksperter.
Jeg vil ikke argumentere for en kønskvoter på landets universiteter, men derimod opfordre til, at alle der skal søge ind på en videregående uddannelse for fremtiden tænker mere strategisk. Man skal ikke blive for påvirket af, hvad samfundet forventer af en. Det betyder, at mænd ikke skal være bange for at påbegynde en videregående uddannelse som dyrlæge eller kvinder ikke skal være nervøs for at starte på datalogi. Desuden er universitetet ikke for alle, så man bør også kigge på andre muligheder end at læse på universitetet.
Man bør selvfølgelig vælge den uddannelse, som man brænder for, men det giver simpelthen ikke mening, at der kan være masser af studier med ledige pladser samtidigt med, at der er flere videregående uddannelser, hvor gennemsnittet ligger over 11.
Forskelsbehandling baseret på hudfarve, religion, køn, seksuel orientering, handikap, o.s.v. er de fleste af os enige i er forkert. Jeg tror vi har en enten medfødt eller dybt-i-kulturen rodfæstet retfærdighedssans, der fortæller os, at når den bedste til en opgave skal vælges, så bør det kun være personens egnethed til at løse opgaven, der er relevant for udvælgelsen.
Men er vi så i stand til at vælge den bedste – kan vi se guldet, når det er der?
For knap 20 år siden kom de to amerikanske psykologer Mahzarin Banaji og Anthony Greenwald frem med budskabet om, at det kan vi i hvert fald i væsentlig grad ikke. Der findes naturligvis bevidste racister, sexister, o.s.v. der er overbeviste om, at visse racer eller det ene køn (typisk det mandlige, men ikke nødvendigvis) er andre racer eller køn overlegne og derfor bør have forret. Selv når vi oprigtigt gerne vil være upartiske, behandle alle lige, så diskriminerer vi ifølge Banaji og Greenwald imidlertid alligevel på grund af ”ubevidst bias”.
De to har endvidere udviklet et psykologisk redskab, på engelsk kaldet Implicit Association Test (IAT) som ifølge de to kan måle, i hvilken udstrækning vi hver især er præget af ubevidst bias. Kort sagt består testen i at måle en forskel i reaktionstid med hvilken testpersoner associerer positive eller negative træk med forskellige karakteristika som køn eller “race”. En målt tidsforskel tilskrives ubevidst bias og menes at kunne danne grundlag for et kvantitativt mål for denne.
Ideen om ubevidst bias og IATs har opnået en meget stor udbredelse. Særligt i Canada og i USA har mange offentlige institutioner med udgangspunkt heri indført obligatorisk kurser for relevante medarbejdergrupper i ”Unconscious bias training”. Også i Europa er ideen meget udbredt og den diskuteres f.eks. ofte i.f.m. ligestillingsdebatten herhjemme. Lone Frank skriver interessant om emnet på forsiden af Weekendavisen 21. juli 2017. I EU programmet FESTA (Female Empowerment in Science and Technology Academia) optræder ideen om ubevidst bias meget prominent, f.eks. i deres publikation omkring tilstræbte organisatoriske forandringer.
På det seneste er det imidlertid kommet meget kritik af Banaji og Greenwald og IATs. F.eks. har den Canadiske psykolog Jordan Peterson via en række youtube-indlæg fået enorm opmærksomhed for sin modstand mod hele denne tankegang. Et af hans første indlæg om sagen kan ses her.
Hans kritik har flere aspekter. Først spørger han om vi virkelig synes det principielt er rimligt, at en arbejdsplads kan sende deres medarbejdere på obligatoriske kurser, der piller ved folks ubevidste forestillinger? Det minder jo om, hvis det ikke direkte er, det vi populært kalder hjernevask.
Mere substantielt er imidlertid, at der faktisk er store problemer med IATs: resultaterne er ikke særlig robuste, d.v.s. hvis den samme person tager testen flere gange, så varierer resultatet meget. Endvidere er testen ikke særlig god til at forudsige folks faktiske opførsel, altså testen siger ikke ret meget om, hvordan folk faktisk handler i konkrete dagligdagssituationer. Endelig er han stærk kritisk overfor de kurser, der faktisk gennemføres, særligt fordi han mener, at de ledes af folk uden den nødvendige psykologiske fagkundskab og de har en politisk slagside.
Jeg er ikke tilstrækkelig faglig kyndig inden for psykologien til at kunne udtale mig kvalificeret for eller imod validiteten af IATs. Den interesserede kan læse mere i en artikel i New York Magasine af Jesse Singal og i en artikel skrevet af juristen Gregory Mitchell listet herunder. Jeg vil erklære mig enig med Jordan Peterson langt hen af vejen.
Jeg vil gerne her citere K. E. Løgstrup som jeg synes er umådelig klog, når det kommer til indsigt i etikken og det menneskelige samkvem. Han skrev flg. i “Den Etiske Fordring” med relevans for denne diskussion:
“Den, der derimod vil lave menneskene om, besat af forbitret vilje til fuldkommenhed, standser ingen steder, heller ikke foran den andens individualitet og vilje.” s. 37
“Af den elementære afhængighed og middelbare magt udspringer fordringen om at tage vare på det af den andens liv, der er afhængigt af een, og som man har i sin magt, idet det dog for samme fordring er udelukket, at varetagelsen nogensinde kan bestå i for den andens egen skyld at tage hans selvstændighed fra ham. Ansvaret for den anden kan aldrig bestå i at overtage hans eget ansvar.” s. 39
“Netop når man lader sit forhold til det andet menneske formidle af en ideologi, som man venter sig alles frelse af, bliver overgrebet uundgåeligt.” s. 40
Helt grundlæggende, udover de problemer der synes at være med IATs, så mener jeg, at vi bør føre vore kulturelle og politiske kampe fuldt ud i det bevidste og lade den enkeltes ubevidsthed være i fred. Vi er selv sagt alle præget af en bestemt baggrund og kontekst, men hele forestillingen om et samfund eller en civilisation beror på tanken eller idealet om, at vi er borgere, der indgår med lige borgerrettigheder. Fremfor at søge ind i det ubevidste må vi sørge for at gøre vores udvalgsprocesser mere åbne og gennemskuelige, således at tilfælde af diskrimination, kan påpeges og rettes, hvor de end måtte forekomme.
Forslag til fordybelse:
Implicite Association Tests:
Jordan Petersons you-tube indlæg om Unconscious bias training
Siden jeg gik i gymnasiet har jeg brugt min sommerferie på at være på diverse naturvidenskabelige sommerlejre. Jeg har været deltager på Matematik Camp og Fysik Camp i flere år, og dernæst har jeg arbejdet som frivillig på de samme camps. Efter sommerferien er jeg tit blevet spurgt om hvad jeg har brugt sommerferien på. Så bliver jeg tavs. Der er nemlig en idé om, at det at lave frivilligt arbejde indenfor naturvidenskab er utroligt nørdet, at kun asociale mennesker gider bruge sin tid på at formidle naturvidenskab og på at planlægge foredrag og sommerskoler. Dette er dog så langt fra sandheden, som man kunne forestille sig.
Hvis man interesserer sig det mindste for forskningspolitik, har man nok opdaget, at Forsknings- og uddannelsesminister Esben Lunde Larsen er havnet i medierne igen – denne gang fordi han har været lidt kreativ med sit CV, som man kan læse på Forsker Forum og i Ekstra Bladet. For lidt baggrund kan man eventuelt læse mine tidligere indlæg om hans syn på skabelse, hans politiske prioriteringer og hans erhvervs-ph.d.
Det nye er, at ministeren havde oplyst på sit CV, at han havde studeret cand.theol. på Københavns Universitet fra 2001 til 2008. Det havde de fleste (alle?) med god ret tolket som, at ministeren havde været studerende på den akademiske teologiuddannelse fra 2001. Det passede bare ikke, for han blev først indskrevet i 2006. I årene 2001 til 2005 var han studerende på Dansk Bibel-Institut (DBI), der er en privat uddannelse, der ikke er akkrediteret i Danmark på grund af sit religiøse indhold.
Interessant nok har ministeren i dag (onsdag den 4. november) rettet sit CV, så der nu kun står årstallet for færdiggørelsen af kandidatgraden. Han har dog ikke i samme omgang fundet det relevant at tilføje oplysninger om indskrivning på DBI.
Det spørgsmål, mange af os sidder tilbage med, er – hvorfor?
Hvorfor skrev ministeren sit CV, så det så ud som om, at han havde læst på Københavns Universitet i alle årene? Hvorfor nævnte han ikke sin tid på DBI? Jeg vil ikke nødvendigvis kalde det fusk, men det er da mærkværdigt, at en minister finder det belejligt at præsentere sin uddannelse på en måde, der giver den et mere akademisk skær end ret er – især når samme minister tidligere har været nødt til at rette sit CV, fordi han fejlagtigt havde skrevet en ikke-eksisterende post.doc.-ansættelse på (se sidste artikel i linket).
Der er flere interessante ting ved DBI, som er relevante i denne sammenhæng. Uddannelser på DBI er ikke akkrediteret i Danmark, så man kan derfor ikke få meritoverført sine kurser, hvis man ønsker at tage en rigtig akademisk uddannelse på et dansk universitet. Det kan man dog snige sig uden om via en såkaldt “diplomagent”, hvilke ministeren da også har gjort: Han har læst de fleste kurser på DBI i Danmark men har været indskrevet på den norske MHS Misjonshøgskolen.
Jeg ville rigtig gerne vide, hvorfor ministeren med ansvar for akkreditering i Danmark ikke finder systemet godt nok, og hvorfor han syntes, at DBI kunne tilbyde en bedre uddannelse end teologi på KU. Ser han ikke noget problem i, at han på den måde omgår det danske akkrediteringssystem?
Derudover er grundlaget for DBI temmelig problematisk – især når man tager ministerens tidligere udtalelser om skabelse, evolution og Big Bang i betragtning. De har et meget fundamentalistisk syn på Bibelen, der anses for “Guds ord” der er “fuldt troværdig og urokkelig”, og den er i sin oprindelige form “uden fejl og selvmodsigelser i alle sine udsagn” – ja, Bibelen er “den eneste, men også fuldt tilstrækkelige, klare og absolutte autoritet i alle spørgsmål vedrørende tro, lære og livsførelse”.
Er dette dækkende for ministerens syn på verden, og er det den tilgang til viden og forskning, der har præget hans uddannelse?
Tilbage i 2009 deltog jeg i en konference arrangeret af DBI, der handlede om Darwin og klima (ja, det er en sær kombination, som jeg stadig ikke helt forstår). Kristeligt Dagblad havde deres journalist til stede, og jeg skrev også selv en kort anmeldelse til avisen.
Det var et rendyrket kreationistisk arrangement uden skyggen af videnskabelighed. Panelet bestod af kendte ansigter indenfor kreationisme og “intelligent design” (Peter Øhrstrøm, Peder Tyvand og Jakob Volf f.eks.), og jeg var tydeligvis den eneste ikke-troende deltager. Her blev forbindelsen mellem DBI og højrekristne grupper som Indre Mission og Luthersk Mission tydelig. Foredraget handlede om al den ondskab, “Darwinismen” førte til, og al den kompleksitet i naturen, der kun kan forklares ved en “designer”. De samme fejlagtige argumenter, vi alle har hørt utallige gange.
Hen imod slutningen af konferencen startede der en absurd diskussion blandt deltagerne – for er Jorden nu 6000 år eller 4.6 milliarder år gammel? Og betyder det noget? Igen minder det mig om ministerens tidligere udtalelser om Universets alder, som han åbenbart aldrig rigtig havde tænkt over.
Om Esben deltog, ved jeg ikke. Men jeg ville gerne vide, hvor meget overlap der er imellem hans syn og DBIs grundlag, og hvorfor han valgte at skjule sin tilknytning til DBI. Hvis han anser uddannelsen for god, er der vel ingen grund til at holde den slags hemmeligt?
Jeg har opbygget lidt af en fascination af vores Uddannelses- og Forskningsminister, Esben Lunde Larsen, som jeg har skrevet om et par gange – dels om hans syn på tro og viden, dels om hans prioriteringer som minister for et helt centralt område. Især sidstnævnte finder jeg problematisk, da hans uvilje imod Det Frie Forskningsråd er tydelig. At beskære den frie forskning med en tredjedel er i mine øjne den helt forkerte vej at gå.
Der er dog en anden ting, der undrer mig, og som tydeligvis også optager flere andre for tiden…
Som bekendt har ministeren en erhvervs-Ph.D, som han har opnået i et samarbejde imellem Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet og Grundtvigsk Forum. Og hvad er så en Erhvervs-PhD? Det kan man læse på Innovationsfondens hjemmeside, men lad mig lige citere en del af beskrivelsen med mine egne fremhævelser:
En ErhvervsPhD er et erhvervsrettet forskningsprojekt og en ph.d.-uddannelse, der gennemføres i samarbejde mellem en privat virksomhed, en ErhvervsPhD-kandidat og et universitet. ErhvervsPhD-kandidaten er ansat i virksomheden og samtidig indskrevet på universitetet, og arbejder på det samme projekt begge steder. Kandidaten bruger al sin arbejdstid på projektet og uddannelsen, og deler arbejdstiden mellem virksomheden og universitetet. Projektets længde svarer til uddannelsens længde, som i Danmark er på tre år. Udenlandske ph.d.-uddannelser kan vare længere. ErhvervsPhD udgør sammen med ErhvervsPostdoc Innovationsfondens Erhvervsforskerprogram. Erhvervsforskerprogrammet har til formål at uddanne og udvikle forskertalenter til erhvervsforskere, der er specialiseret i at skabe vækst og beskæftigelse i Danmarks erhvervsliv gennem forskning, udvikling og innovation.
Ministeren har netop været i Deadline, hvor han blev udspurgt ganske habilt af Nynne Bjerre Christensen. Hun kom til slut ind på ministerens egen Ph.D, og hvordan den harmonerer med hans ønske om at begrænse den frie forskning og i stedet have et stærkere fokus på erhvervsrettet forskning. Ministeren svarede, at han jo netop havde en Erhvervs-PhD og argumenterede lidt vævende for, hvorfor hans projekt om Grundtvig var relevant for dansk erhvervsliv, men han sagde dog også, at hans Ph.D-projekt “ikke skaber kolde arbejdspladser ude i virksomhederne”.
Jeg er stor tilhænger af fri og bred forskning, og jeg skal på ingen måde gøre mig til dommer over Esben Lunde Larsens Ph.D-projekt, der ligger milevidt fra mit eget felt, men jeg sidder dog tilbage med en række spørgsmål:
Jeg synes, at der er en vis diskrepans, imellem hvad forskningsministeren synes, landets forskere skal gøre, og hvad han åbenbart mener, han selv skal gøre. Man undres.
Jeg benyttede mig i år af sommerferien til at besøge de nye, flotte væksthuse i Botanisk Have i Århus midtby.
Væksthusene har ligget på stedet siden omkring 1970, men hvis man har besøgt dem det seneste årti, vil man vide, at de har været frygtelig nedslidte, og en renovering har været savnet. Den renovering er endelig en realitet med midler fra fonde, kommune og universitet, og de helt nye væksthuse åbnede i september sidste år.
Resultatet er imponerende.
Allerede udvendigt ser man stor forandring. Bygningerne er lavet helt om, og det nye vartegn er et stort tropehus designet specifikt til at indsuge så meget sollys som muligt. Resultatet er flot, og arkitekterne fra C.F. Møller har da også med projektet vundet 1. præmie i en arkitektkonkurrence.
Indvendigt er det svært at genkende ret meget fra den gamle tid. Indgangspartiet er helt nyt, og der er nu suppleret med en hyggelig naturcafé, en butik og et større formidlingsområde for skoleklasser.
I det hele taget er formidling i højsædet. Hist og her findes eksempler på varer fra supermarkederne, der er direkte relateret til de planter, man kan møde i huset. Det kan være kaffe, citrusfrugter, mandler, kanel, etc., som alt sammen vokser i husene.
Der er også installeret små touchskærme, hvor man kan gå yderligere i dybden med de forskellige klimazoner. Her kan selv en 3-årige navigere rundt og kigge på billeder og video:
I selve planteudstillingen har anlægsgartnerne været på overarbejde. Det er et fremragende resultat, og man har gjort meget ud af, at der især i tropehuset er mange små stier, hvor man kan bevæge sig rundt og gå på opdagelse.
Det er stemningsfuldt, og man har ydermere benyttet sig af et billigt – men effektivt – trick: Blandt planterne er der gemt 40 højttaler, der diskret afspiller dyrelyde. Det giver en effektfuld lydkulisse, så man får en fornemmelse af at bevæge sig rundt i regnskoven blandt vilde dyr. På trods af at der kun er fisk og sommerfugle i udstillingen (…og en flok kakerlakker, at bedømme ud fra lokkedåserne).
Har du endnu ikke været i væksthusene, bør du virkelig tage et smut forbi. Det er godt på vej til at blive en af Århus’ helt store attraktioner, kun overgået af Aros, Den Gamle By og Moesgård Museum.
Det er åbent dagligt fra 9-16, i weekender fra 10-17. Og så er det gratis!
Læs mere om Væksthusene her.
