Her er top-10 over mest læste indlæg i 2014

Scienceblog siger tusind tak for et spændende 2014.

Her er listen over vores meste læste indlæg i løbet af året:

  1. Gæsteindlæg: Parkinson: Livet på kanten, mellem forskning og forfald
  2. Dansk fysikforsøg får international opmærksomhed gennem viral video
  3. Derfor er ebola-epidemien ude af kontrol
  4. De DØDSENSFARLIGE asteroider slår til igen
  5. 105 unidentified deep sea creatures…
  6. Boganmeldelse: Niels Bohr må vende sig i sin grav
  7. Kan en videnskabsminister tro på magi?
  8. Liveblog: Philaes landing
  9. Gæsteindlæg: Gratis skolebøger
  10. Løvemord og andre vigtige nyheder

Fødevareministeren vil udfase bredspektret tetracyclin – er det løsningen eller blot symptombehandling?

For nyligt lancerede Videncenter for Svineproduktion (VSP) en plan for, hvordan MRSA skal begrænses i Danmark. Foreslået løsning: Inden 2020 skal forbruget af antibiotika i svinestaldene reduceres med 10 procent. I går, den 22/12/2014 kunne MRSA VidenCenter på Hvidovre Hospital så fortælle at der på 4 år er sket en firdobling af antal smittede svinebesætninger, hvilket svarer til, at omkring 2 ud af 3 danske svinestalde nu er inficerede.

Nu følger fødevareminister Dan Jørgensen (S) så op i DR1 Nyhederne (22/12, kl. 18:30) og melder ud at det bredspektrede antibiotikum tetracyclin helt skal udfases i dansk landbrug. Han satte dog ikke nogen deadline på hvornår udfasningen skulle være effektueret og kom heller ikke med forslag til hvad planen er for reduktion af alle de øvrige typer af antibiotika/medicin der bruges i landbruget i dag.

Så er der tale om en løsning eller blot symptombehandling fra fødevareministerens side?

Det kunne jeg godt tænke mig nogle kvalificerede bud på fra vores kloge læsere på Scienceblog.dk – nu hvor de fleste af jer alligevel har juleferie og propper jer med flæsk og julesul i disse dage.

Her er lige et par spørgsmål til at starte debatten:

1) Hvilken sammenhæng er der mellem MRSA smitte blandt husdyr og brugen af antibiotika?

2) Hvilke mængder og typer af antibiotika bruges i landbruget i dag?

3) Hvad er samfundets acceptgrænse for brugen af antibiotika i landbruget? Om nogen?

4) Hvilken rolle spiller det økologiske landbrug overfor det konventionelle landbrug i denne debat?

5) Og her op til jul: Hvad afspejler prisforskellen på en konventionel og en økologisk flæskesteg (bonus-info: prisforskellen er lidt under 100 kr/kg)?

6) Har vi ”gode bakterier” der kan hjælpe landbruget mod MRSA? Hvis ja – hvordan?

7) Hvad kan du som forbruger gøre i hverdagen?

8) Hvad kan de folkevalgte gøre – nu hvor vores nationalret er blevet kåret?

9) Hvor finder vi løsningen til det der er blevet kaldt et af videnskabens største problemer – udvikling af antibiotikaresistente mikroorganismer?

10) Er din flæskesteg økologisk i år? Hvad med næste år?

Nedenfor har jeg udvalgt lidt supplerende julelæsning om ”Amerikanske tilstande” ved CDC, en kronik fra Politiken om en aktuel bog af landmand og mejeriingeniør Lone Vitus og den seneste rapport fra vores hjemlige MRSA VidenCenter fra Hvidovre Hospital om det aktuelle MRSA risikobillede (udkom den 22/12).

God læsning, Glædelig Jul og MRSA-Sikker Flæskesteg!

Rapport fra: Centers for Disease Control and Prevention

Kronik fra Politiken den 15/11 2014

Rapport fra MRSA-ekspertgruppen (22/11 2014)

 Ing.dk skriver: Andre dyr end svin skal også undersøges

 

Hvorfor vil faxen ikke dø?

Fastnettelefoner er blevet erstattet af mobiltelefoner, desktop-computere er blevet til laptops og tablets, og de to produkter er endda smeltet tæt sammen til smartphones.

Den teknologiske udvikling blæser derudaf, men på ét punkt står verden bare stille: Faxen vil ikke dø!

Telefaxen stammer helt tilbage fra 1960’erne, og grundlæggende er der ikke meget, der har ændret sig. En dokument indscannes, data sendes via en telefonlinje, og dokumentet printes ud i den anden ende.

Jeg arbejder på et hospital, og selv om vi i dag har kopimaskiner, der kan indscanne og emaile dokumenter både hurtigere og i væsentlig bedre kvalitet end en fax, så har vi stadig den forbandede gamle faxmaskine stående.

Forbandede, fordi der stadig er folk, der bruger den. For det første er kvaliteten elendig. Vi bruger den til patientfølsomme oplysninger, og hvis der er tale om et dokument på farvet papir – ikke ualmindeligt i hospitalsverdenen, hvor farvekoder er udbredt for at mindske fejl – bliver resultatet i modtagerenden et stærkt sværtet, næsten ulæseligt print. I værste fald en fejlkilde i en patientbehandling; i bedste fald en ressourcekrævende opgave at afkode informationen.

For det andet skal man indtaste et flercifret telefonnummer; med masser af muligheder for fejl. Taster man et forkert nummer, kan patientfølsomme oplysninger pludselig dukke op i faxen hos en uvedkommende person. Taster man det rigtige nummer, kan man stadig komme ud for, at oplysningerne printes ud og ligger uberørt i dage eller uger, fordi modtageren ikke var klar over, at der var noget på vej i faxen.

Alt dette undgås med scan og email, hvor man har en navngiven modtager, der sikrer opfølgning på det sendte dokument.

Det er mig derfor ubegribeligt, hvorfor man overhovedet tillader brug af telefax i et moderne sundhedsvæsen.

Derfor kære fax: Det er på tide at give slip. Forlad nu denne jord!

Metan på Mars

“American Geophysical Union ” (AGU) holder i denne uge sin årlige kongres i San Francisco. Det betyder at det er sæson for historier om geofysik og planetforskning i pressen. I dag har især denne historie om metan i Mars’ atmosfære fået en del opmærksomhed.

Så jeg tænkte, at jeg skulle give mit besyv med. Hvorpå jeg øjeblikkeligt fandt mig fanget i en efterhånden velkendt balanceakt. Der, hvor jeg på den ene side gerne vil sige: “Det her er superspændende !” og på den anden side har stærk trang til at råbe “Ro på !  Lad os nu lige slå koldt vand i blodet !”

Kort fortalt går historien ud på at Curiosity-roveren har målt på indholdet af metan i Mars’ atmosfære og fundet en dramatisk variation, hvor koncentrationen af metan over en periode på 60 dage var over 10 gange den normale koncentration. Naturligt har dette vakt interesse og meget af interessen er – også naturligt nok – motiveret af, at metan her på Jorden primært bliver dannet ved biologiske processer.

Men, ro på: Den normale koncentration af metan i Marsatmosfæren er uhyre lav. Lige under 1 i en milliard ifølge Curiositys målinger. 10 gange det tal er stadig flere hundrede gange lavere end koncentrationen i Jordens atmosfære som er et par stykker per million. Og det er efter min mening overvældende sandsynligt at metanen bliver dannet eller frigivet ved en geologisk (ikke-biologisk) proces. MEN: det betyder at vi ser spor af  lokal udgasning af metan forårsaget af kortvarige, dynamiske geologiske processer, og det ER super-spændende.

Metan er et af de simpleste molekyler i organisk kemi, og består af et kulstofatom og 4 brintatomer. Det er en gas ved normalt tryk og temperatur og er hovedbestanddelen i naturgas. Det dannes blandt andet ved biologisk nedbrydning i iltfattige miljøer som f.eks. sumpe og moser eller mennesker og dyrs tarmsystemer, men det kan også frigives ved en lang række geologiske processer. For eksempel kan magma på havbunden omdannes til serpentin ved frigivelse af metan. Eller metan kan bindes sammen med vand i en islignende struktur, en såkaldt “klathrat”, som også findes mange steder på havbunden. I denne form er metanen stabil, men når klathratet varmes op (f.eks. ved vulkansk aktivitet) smelter det og metangassen kan frigives. Begge processer kan tænkes at være aktive under overfladen på Mars, og der er mange andre muligheder.

I et iltrigt miljø er metan ikke stabilt (naturgas er som bekendt brændbart) og i Jordens atmosfære er metans levetid omkring 10 år inden det nedbrydes. På Mars, hvor der er mindre ilt,  formodes levetiden at være omkring 300 år. Længere end på Jorden, men stadig kort nok til at det metan vi ser i dag må dannes ved processer som stadig er aktive.

Dette her spørgsmål om metan på Mars har især været på dagsordenen i de sidste omkring 10 år fordi studier både fra den europæiske Mars Express sonde i kredsløb om Mars og fra teleskoper på Jorden har eftervist eksistensen af metan og har påpeget at metankoncentrationen varierer på kort tidsskala.

Imidlertid var det ikke alle som troede på disse resultater. Koncentrationen af metan på Mars er lav. Instrumenterne på sonder i kredsløb om Mars er ikke optimale for detektion af metan og når man studerer metan på Mars fra jordoverfladen ser man igennem alt det metan som er i Jordens atmosfære. Effektivt ser man igennem 25.000 metanmolekyler i Jordatmosfæren for hvert metanmolekyle på Mars. Det kan kun lad sig gøre fordi Jorden og Mars bevæger sig i forhold til hinanden så man kan udnytte Dopplerforskydningen af specifikke linjer i lyset til at skelne jordisk metan fra metan på Mars.

Under alle omstændigheder kunne man med rimelighed stille sig skeptisk an, hvilket mange også gjorde.

De nye målinger fra Curiosity er imidlertid svære at angribe. Og den dramatiske stigning som ledte til en tidobling af koncentrationen over en periode på 60 dage må tages alvorligt. Det er ikke realistisk at metanen kan nedbrydes så hurtigt, så når koncentrationen stiger så dramatisk og derefter falder igen er den mest oplagte forklaring at metanen stammer fra en forholdsvist lokal kilde og koncentrationen falder igen fordi metanen hurtigt spredes og fortyndes i atmosfæren når den lokale kilde bliver inaktiv.

HVAD den kilde så er, er ganske åbent. Mine penge er på en ikke-biologisk proces, men der KAN være biologi indblandet. Under alle omstændigheder glæder jeg mig til at se, hvordan denne her historie udvikler sig i de kommende år.

Miljøaktivister har skændet verdens kulturarv for et godt formål

For fanden Greenpeace… Nu gjorde I det igen! I har skabt overskrifter, og fået #greenpeace til at gløde på twitter.

Målet er godt, nemlig en klimaprotest med titlen “Time for change”.

Sagen kort: Miljøaktivister fra Greenpeace ville sende en besked til verdens ledere der deltog i en klimaforandringskonferencen i Lima. En håndfuld aktivister fra Greenpeace tog derfor Nazca ørkenen og udlagde et budskab ud af gule stofstykker:

“TIME FOR CHANGE! THE FUTURE IS RENEWABLE!”

Og hvis man var i tvivl om afsenderen af budskabet, så underskrev de lige med den kendte Greenpeace signatur, og lagde efterfølgende droneselfies ud på nettet.

Så langt så godt, men banneret ligger lige op og ned af en af de kendte geoglypher, Kolibrien. Disse geoglypher (Nazca Lines) er lavet af Nazca folket for omkring 2000 år siden. De kom på UNESCOs verdensarvsliste i 1994, og er højt værdsat af peruvanerne, og resten af verden. De optræder ofte i forbindelse med ufoteorier og er gengivet på et hav af postkort.  Der er flere hundrede enkeltfigurer, hvoraf nogen af meget komplekse. De er lavet ved at skubbe mørke småsten og grus til siden på lange stier, sådan at den lyse jord under træder frem.

Fordi  det er så tørt og vindstille i området, kan disse streger bliver liggende i flere tusinde år. Og nu har de så fået følgeskab af fodaftryk og stier lavet af en håndfuld godtroende og håbefulde aktivister.

Greenpeace er kendt for at gå lettere ekstremt til værks, og de kæmper for en god sag. Det er nødvendigt at få fokus på klimaet, og få skiftet fra snak til holdning til handling. Men der må være grænser for kreativiteten og retten til at gøre hvad man vil, så længe ens sag er god og ens hjerte rent.

Billeder af aktionen kan findes her

Om deres valg af lokation er velovervejet, effektiv, helt i orden, eller bare dum, må være op til den enkelte at bedømme, og det er tydeligt at det meste af verden dømte til sidstnævnte.

Hvilket Greenpeace burde havde forudset. Hvor er mediekonsulenterne i denne sag? Hvorfor er der ikke en eller anden der har sagt “øhhmm, mon det er en god ide?” et eller andet sted i den lange proces det har været at organisere aktionen?

Mange af figurerne er så store, at de kun kan ses fra luften.

Det er ikke første gang at fokus på Greenpeace flytter sig fra aktionens budskab til dens udførelse. Hvilket er brandærgeligt.

Greenpeace selv melder at de netop har valgt stedet for at ære Nazcal folket, hvis forfædres geoglyphs er historiske landmærker for Peru, og for at gøre opmærksom på at klimaforandringer måske er igang med at udviske dem. 

Greenpeace melder efterfølgende at de er kede af det, og håber på at finde en løsning. Hvad efterspillet for de involverede aktivister, Greenpeace, kolibrien og klimaet bliver, må tiden vise.

En ting er sikker, de har ikke gavnet deres egen sag.

I morgen begynder eventyret om mennesker på Mars

Hører du til generationen født lige efter Månelandingen i 1969, har du – ligesom jeg – kun oplevet en af historiens største teknologiske bedrifter i bog-, billed- og videoformat.

Jeg er vokset op med rumfærgeprogrammet og har siddet klistret til liveudsendelser på CNN for at se både store succeser som servicemissionerne til Hubble-teleskopet og tragedier som Challenger-ulykken, hvorimod Apollo-programmet kun er noget, jeg har læst om og set historiske klip fra.

Men nu har vi chancen for at være med i et episk rumeventyr helt fra start. I morgen testflyves NASAs næste store rumkapsel, Orion, der er designet til at bringe 4 astronauter længere ud i rummet end nogensinde før.

Det er kun selve rumkapslen, der skal testflyves. Det er en ubemandet udgave, som sendes i kredsløb om Jorden og derefter ud i en bane, der fører den 14-15 gange længere væk fra Jorden end den Internationale Rumstation. Det kan lyde af meget, men det er stadig ingenting i forhold til afstanden til f.eks. Månen. Formålet er da også kun at teste elektronik og computersystemer under påvirkning fra det forøgede stråleniveau i rummet samt kapslens varmeskjold under re-entry i atmosfæren.

Opsendelsen sker på den gennemtestede Delta 4-raket, men fra år 2018 skal kapslen afsted på den gigantiske Space Launch System-raket, der mest af alt ligner en blanding mellem en rumfærge og en Saturn V-raket. Først i 2021 er der planlagt en bemandet tur.

Orion-projektet har lidt under et skrabet budget og skiftende præsidenters forskellige målsætninger. Der har været tale om missioner til Månen, om en bemandet landing på en asteroide, og så selvfølgelig det helt oplagte mål nemlig det første menneske på overfladen af Mars, hvilket først vil være realistisk i 2030’erne.

Uanset resultatet kan opsendelsen i morgen være starten til noget rigtig stort for menneskeheden.

Du kan følge opsendelsen live og gratis på nettet via NASA TV. Det sker klokken 13.05, hvis altså vejret tillader det.

Vandrere

Argh ! Julen begynder tidligt i år!

Tjek lige for dulen denne her video ud. En spektakulær visualisering af, hvordan menneskehedens fremtid i rummet kunne se ud: Fra 1:36 – 1:52 baseret på billeder taget af NASA’s Mars Exploration Rover’s omkring den tid, hvor jeg arbejdede på kameraholdet for den mission.

Det her er Science Fiction som man kan tro på. Ingen overlyshastighed, ormehuller eller antigravity påkrævet. Alt hvad man se i videoen er principielt muligt baseret på eksisterende fysik (omend noget måske ligger lidt længere ude i fremtiden end andet).

Her er en rigtig fin gennemgang af de forskellige scener i videoen, som forklarer ideen bag, samt beskriver hvorvidt scenen er baseret på rigtige billeder eller computergrafik.

 

Wanderers – a short film by Erik Wernquist from Erik Wernquist on Vimeo.

Philae’s endeligt (måske)

I torsdags fulgte vi her på Scienceblog spændte med i rumsonden Philaes landing på komet 67P Churyumov-Gerasimenko. Torsdag aften så det ud til at alt var gået fint, men fredag var det klart at selvom Philae stod på kometens overflade var alt ikke gået ganske efter planen og hen over weekenden udspillede der sig et sandt drama, hvor det lykkedes Philae i kapløb med tiden at gennemføre hele sin primære pakke af målinger inden batteriet løb tør for strøm.

Det er et spændende øjeblik hver gang en rumsonde lander på et legeme i Solsystemet. Der er stor offentlig interesse, og det er forståeligt at man fra diverse rumorganisationers side benytter lejligheden til et stort publicity-fremstød. Set i bakspejlet har jeg dog i dette tilfælde en smule ondt af de ingeniører som med verdens øjne hvilende på sig fik få minutter til at erklære om landingen var gået godt. De sagde at alt så godt ud, og så kørte møllen med det ene jakkesæt efter det andet, der holdt formfuldendte taler om Europas rumprogram og dets fortræffeligheder.

Imens – ved vi nu – svævede Philae lige så stille op, og væk fra kometen igen. Ved landingen var den første blok af videnskabelige målinger sat i gang og Philae udførte troligt sine målinger, blandt andet  af magnetfelt og elektrisk felt i rummet omkring sig, og kommunikerede stabilt med Rosetta. Af feltmålingerne var det forholdsvist hurtigt klart at sonden stadig roterede, omend anderledes end på vejen ned, men af selve det faktum at den første sekvens af målinger var gået i gang kunne man konkludere at sondens ben havde haft kontakt med overfladen. Philae havde ramt overfladen næsten præcist på det planlagte sted, med omkring 1 m/s, men eftersom de dyser, der skulle presse den ned mod overfladen, ikke virkede, og de harpuner, der skulle fastgøre den HELLER ikke aktiverede var den simpelthen sprunget tilbage fra overfladen og var nu for udadgående med omkring 38 cm/s.

Jeg havde personligt forventet at kometens overflade ville være enormt blød og porøs og havde derfor ventet at landingen ville gå uden problemer trods de defekte dyser, hvilket jeg gladeligt havde sagt til højre og venstre. Men jeg tog tydeligvis fejl. Her er en grafik som viser før/efter billeder af stedet, hvor Philae første gang ramte kometen.

OSIRIS_spots_Philae_drifting_across_the_comet

Billeder fra Rosetta, der viser Philae lige inden og lige efter den første gang ramte kometen. Kilde: ESA.

Det må have været en besynderlig fornemmelse for de første, der indså at Philae IKKE stod på overfladen, men svævede afsted ude i rummet, mens fejringen af den successfulde landing stod på. To timer tog det, før Philae ramte overfladen igen, og den var  omkring en kilometer oppe da den var højest. Kometen er ikke mere end 4-5 km i diameter og undvigelseshastigheden er i omegnen af 1 m/s. Philae var uhyggeligt tæt på simpelthen at springe af kometen og forsvinde ud i rummet !

Heldigvis KOM Philae ned igen og efter yderligere et lille hop på 7 minutter landede den et endnu ikke præcist identificeret sted. Desværre var den landet om ikke ligefrem nede i et hul så dog lige op ad en klippevæg og den står ikke vandret på overfladen men hælder ret kraftigt. Det betyder for det første at der var væsentligt mindre sollys til rådighed end ventet og for det andet gav landerens atypiske orientering anledning til en del bekymring: Stod den fast nok til at aktivere de forskellige bevægelige dele, eksempelvis boret, der skulle tage prøver fra undergrunden ?

Welcome_to_a_comet

Det første billede fra Philae, der blev offentliggjort efter landingen. Det ene af landerens tre ben ses i forgrunden. Kilde: ESA

Philaes mission var planlagt til at bestå af to faser:

1) en kort, første fase, på omkring tre døgn, hvor den primært ville trække strøm fra batteriet og hvor den ville lave målinger med alle instrumenter. Inklusiv, og måske mest vigtigt, prøveopsamlingen fra overfladen

2) en langstrakt, anden fase, hvor landeren ville klare sig med meget lidt energi fra de små solpaneler og fortsætte med at benytte et par af de passive eksperimenter (for eksempel målinger af elektrisk og magnetisk felt) for at se efter ændringer efterhånden som kometen nærmer sig Solen over de kommende måneder.

Det blev hurtigt klart at, på grund af den uheldige landing på et sted med meget lidt sol, ville den første fase blive afkortet og den anden fase formentlig helt umulig. Dette igangsatte et kapløb med tiden for at færdiggøre alle målinger i den første fase inden landerens batterier døde helt. Det kulminerede lørdag , hvor man kommanderede den sidste, men uhyre vigtige sekvens, til at aktivere boret til prøvetagning og efterfølgende analyse. På det tidspunkt var der omkring 100 Watt-timer tilbage i batteriet og sekvensen var modelleret til at koste 80 Watt-timer, men med en del usikkerhed med hensyn til hvorvidt batteriets temperatur ville holde sig stabilt. Det var MEGET tæt på at der ikke var strøm til at gennemføre, men kommandoen blev sendt inden Rosetta forsvandt under horisonten og så var det bare at vente indtil lørdag aften for at høre om sekvensen var færdiggjort.

Jeg var skrækslagen ved tanken om at Philae kunne have gennemført den første analyse nogensinde af materialet inde i en komet, skrevet data til sin harddisk, men så have kørt batteriet dødt inden man kunne kommunikere med Rosetta igen. HELDIGVIS gik det ikke sådan og vi fik igen kontakt med Philae lørdag aften og modtog bekræftelse på at hele sekvensen var gennemført og Philae derfor havde gennemført hele sin primære fase som planlagt. Alle data blev sendt til Jorden og kort derefter, lidt efter midnat lørdag nat modtog man den sidste kommunikation fra Philae inden den gik i en dvaletilstand på grund af for lidt strøm.

Der er en lillebitte chance for at Philae vil vågne op igen om mange måneder, når kometen er tættere på Solen, men det må siges at være yderst usandsynligt. Derimod er det nok en given sag at Rosetta på et tidspunkt vil finde ud af præcist hvor Philae landede og tage billeder af den. Lige nu er Rosetta ret langt fra kometen, men når den igen kommer ind på 10 km afstand eller tættere vil dens kameraer helt givet kunne se Philae, så forvent nogle billeder af landeren til den tid.

I mellemtiden er det store spørgsmål i mit hoved, hvor godt prøvetagningen gik. Vi ved at boret kørte ud i sin fulde længde. Hele aktiviteten blev gennemført som planlagt inklusiv den fulde analyse. Det vi IKKE ved er om Philae stod på en måde, så boret kunne nå overfladen, eller om det bare drejede rundt i det tomme rum fordi landeren stod og hældede med et ben op i luften. Det vil være tydeligt fra de indhentede analysedata. De målinger er i mine øjne helt afgørende for Philaes mission. MED dem er det en blændende succes trods den manglende anden fase. UDEN dem kan Philaes landing kun kaldes en delvis success (selvom jeg til hver en tid vil kalde Rosetta-mission som helhed for en klar success). I en senere post vil jeg forsøge at udrede, hvad det ér vi håber på at måle inde i en komet, og hvorfor det er så spændende.

 

 

 

Philaes landing

[Dette blogindlæg var en livedækning af ESAs landing på overfladen af en komet, skrevet af tre af Scienceblogs bloggere. Hvert afsnit er stemplet med klokkeslet for tilføjelsen samt navn på den, der skrev.]

21.15: For at opsummere dagen: Landingsfartøjet Philae er landet på kometen, på trods af problemer med raketmotorer og et par harpuner, som slet ikke blev affyret. Sonden er altså ikke forankret til overfladen og holdes kun nede af den virkelig svage tyngdekraft. På pressemødet blev der ikke vist nyere billeder, end dem vi allerede har linket til herunder. Man kunne til gengæld fortælle, at de tilbagesendte data kunne fortolkes sådan, at sonden i første gang hoppede op fra overfladen igen og svævede langsomt rundt i nogen tid, før den igen landede på overfladen, hvor den formentlig nu står fast. Forbindelsen til fartøjet er forsvundet, hvilket skyldes, at Rosetta er under horisonten og radioforbindelsen er midlertidigt væk. Dette er helt planmæssigt. I morgen holder ESA pressemøde klokken 14.00 med de nyeste resultater. /Klaus

20.10: Pressekonferencen er netop startet, 10 minutter forsinket. /Klaus

19.55: ESA holder pressekonference her klokken 20. Du kan følge det live via rosetta.esa.int. /Klaus

19.18: Og så er der et billede fra overfladen ganske kort før landingen. /Klaus

19.00: Så er der de første billeder fra landingen (3 km afstand fra kometen) /Jonas

17.52: Ifølge den sidste opdatering landede Philae blødt, men dens harpuner blev ikke affyret. De er derfor ikke helt sikker på hvor stabilt landeren står på overfladen. Muligvis skal de prøve på forankre modulet igen, situationen analyseres. /Jonas

17.30: Vi venter på de første billeder fra landingssekvensen og de første billeder fra overfladen af en komet. De er formentligt klare engang efter kl 18.00. /Jonas

17.10 : De er sikker på Philae er landet! Landingsgearet virkede som det skulle og de har forbindelse til landeren. Nu skal vi se hvad den siger. /Jonas

17.06: Telemetrien analyseres, hvor godt eller skidt er det gået? /Jonas

17.04: Så skete det! Vi har landet en rumsonde på en komet tumlende rundt i fuld fart på vej gennem solsystemet. En helt fantastisk bedrift! /Jonas

16.47: 67P Churyumov-Gerasimenko (og Rosetta og Philae) er 511 millioner kilometer fra jorden, det tager signalet ca. 28 minutter at nå os med lysets hastighed. /Jonas

16.42: Alle venter spændt i kontrolrummet… /Klaus

16:27: Landingen kommer til at ske i de næste minutter, men vi vil først vide hvad der er skete om en lille halv time /Jonas

16:07: Og her er billedet den anden vej. Ser lidt ensomt ud derude. /Jonas

15:30: Så fik vi et billede af Rosetta taget af Philae lige efter de blev adskilt. Der er lidt grums, men man kan godt se nogle detaljer. Venter spændt på billeder taget nedad mod kometen under landingen. /Jonas

15:13: For at trykke landeren ned mod overfladen mens den bliver fastgjort har man nogle små gasdyser og det er de dyser, som øjensynligt  ikke fungerer. Emily Lakdawalla hos Planetary Society har flere detaljer. For at klargøre dyserne skulle en lille nål prikke hul på en gasbeholder. Men efter at nålen var aktiveret målte man ikke noget tryk inde i dyse-kammeret som man ellers forventede. Der ER en lille mulighed for at det faktisk er trykmåleren, der ikke virker, men det mest sandsynlige er nok at dyserne ikke er funktionelle. Man besluttede at gå videre med landingen alligevel, da det ikke er et problem, som man kan gøre noget ved. Det bliver ikke bedre af at vente med landingen til næste uge. Nu må vi bare håbe på at overfladen er blød og porøs nok til at stoppe landeren uden at den springer tilbage når den rammer overfladen. /Kjartan

15:06: Landeren har ikke selv noget aktivt styringssystem. Rosetta manøvrerede så den bevægede sig direkte ind mod kometen med omkring 3 km/t og slap så landeren. Derefter vil Rosetta så dreje af for selv at undgå kollision. Det hele ses i denne video hvor selve landingsmanøvren begynder omkring 0:45. Lige nu glider landeren altså simpelthen ind mod kometen med omkring 3 km/t. /Kjartan

14:34: ESA har meddelt at man modtager data fra de videnskabelige instrumenter på Philae, og alt ser ud som ventet, inklusiv billeder af Rosetta fra efter separationen, men de har ikke vist os nogen billeder endnu. /Kjartan

13:52: Og her er en video der forklarer missionen og instrumenterne om bord ved hjælp af en LEGO Philea. /Jonas

13:26:  Astronomy Picture of the Day har i dag en fin grafik der viser de videnskabelige instrumenter Philea er spækket med. /Jonas

12:49: De første billeder af Rosetta set fra landeren skulle være på Jorden omkring 13:40. /Kjartan

12:42: Fordi kometen er så lille er tyngdeaccellerationen på overfladen uhyre svag. Den præcise værdi varierer kraftigt fra sted til sted fordi kometen ikke er kugleformet men et rimeligt bud er 0.2 mm/s^2, hvilket er 1/50.000 af værdien på jordoverfladen. Den svage tyngdekraft er en helt særlig udfordring for landeren som skal fastgøres til overfladen med en harpun og et bor i hvert af de tre ben. /Kjartan

12:30: Kommunikationen fra landeren Philae til Jorden går via “moderskibet” Rosetta, som selvfølgelig har de største antenner og mest strøm. For at sende Philae afsted skulle Rosetta vende på en sådan måde, at der ikke var radiokontakt mellem de to, men nu har Rosetta vendt sig efter afsendelsen og radiokontakten er altså bekræftet. /Kjartan

12.12: De har nu fået etableret et telemetrisignal fra Philea via Rosetta ned til os. Hvis vi er heldige får vi snart et billede som landeren tog kort efter separeringen./Jonas

11.22: Min favorit nørdede web-tegneserie XKCD har også et live event til landingen. /Jonas

10.46: På Aarhus Universitet sidder en forsker og følger særlig meget med i kometlandingen. Læs den spændende historie på sciencenordic.com. /Klaus

10.43: Videnskab.dk har skrevet noget om problemerne med Philea’s landingsraketter. /Jonas

10.05: Så er signalet modtaget: Philae har foretaget en succesfuld adskillelse fra Rosetta! En særdeles vigtig milepæl frem mod selve landingen, som vil ske omkring klokken 17. Bemærk i øvrigt at begivenhederne finder sted godt 28 minutter, før vi hører om dem. Det skyldes radiosignalernes lange rejse fra kometen til Jorden. /Klaus

09.47: Nu er det kun et lille kvarter før Philae frakobles fra Rosetta. Instrumenter tændes og Landeren går over til sin egen strømforsyning. /Jonas

09.40: I Århus følger man spændt med på virksomheden Terma, som har leveret Rosettas 8 kg strømforsyning. Læs artiklen her. /Klaus

08.45: Problemerne man har opdaget ved landingsmodulet er at de små raketter på toppen åbenbart ikke virker. De skulle ellers presse Philae mod kometen mens isskruer i landerens føder og harpuner under den forankres i kometen. Nu må vi jo se om det også går uden… /Jonas

08.00: Det er i dag at den europæiske Rosetta-mission sætter landeren Philae ned på kometen 67P Churyumov-Gerasimenko. Første gang nogensinde at en rumsonde lander på en komet. Vi vil forsøge at opdatere i løbet af dagen.

ESA’s live webcast kan findes på rosetta.esa.int. Planetary society har en rigtig fin oversigtsartikel med en glimrende tidslinje over hvad der skal foregå i løbet af dagen. Man kan også følge med på twitter #CometLanding. Se også vores tidligere indlæg om Rosetta her og her.

Det, vi venter på lige nu er den sidste go/nogo beslutning klokken 8:35. Foreløbigt er programmet uændret trods nogle mindre problemer i løbet af natten. Hvis beslutningen er “go” klokken 8:35 vil kommandoen blive sendt til Rosetta om at frigøre landeren Philae. Beskeden om at landeren er fri og på vej ned mod kometen vil blive modtaget på jorden klokken 10:03.

Rosetta frigør landeren 22.5 km over kometens overfladen og landeren falder derefter frit i 7 timer ned mod kometens overflade. Meldingen om at landingen (forhåbentlig) er en success vil blive modtaget på Jorden klokken 17.

Der er ingen tivivl om at det her er en kompleks manøvre, som ingen har forsøgt før med en del ubekendte. Ikke mindst hvad er de nøjagtige egenskaber for kometens overflade ? Hvor hård eller porøs ? Det KAN gå galt. Men forhåbentlig går alt vel og vi kan ånde lettet op klokken 17. /Kjartan

 

 

Partikelterapi i Danmark: Nu sker der for alvor noget

Jeg har tidligere på bloggen skrevet meget om den mangeårige politiske proces for at få partikelterapi til Danmark, men nu sker der for alvor noget.

I dag klokken 12 blev de indsendte bud fra de tre firmaer, der er tilbage i indkøbsprocessen, åbnet.

Jeg har selv glæden af at sidde med i indkøbsudvalget og kan af åbenlyse årsager ikke afsløre nogen detaljer, men det forventes at vinderen kan annonceres umiddelbart efter årsskiftet.

Aarhus Universitetshospital skriver i dag i en pressemeddelelse:

“Det er tre stærke, internationale firmaer, der har afleveret deres bud i dag. Vi kender deres teknologi gennem den intensive dialog vi har haft med dem hen over sommeren. Vi køber en partikelaccelerator til Aarhus, der kan sikre kræftbehandling af meget høj kvalitet og samtidig fungere som teknologisk platform for DCPT’s visioner for den fortsatte udvikling af partikelterapi”, siger Cai Grau, professor på Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Den første patient vil efter planen blive behandlet med partikelterapi om 3-4 år.

Læs mere på AUH.dk.

Uafhængig dansk blog om naturvidenskabelig forskning, formidling, undervisning og politik.