Vi har ikke helt nået vintersolhverv endnu, men alligevel oplever vi i dag den mørkeste eftermiddag, forstået på den måde at Solen nu begynder at gå senere og senere ned.
Desværre står Solen også senere og senere op, og først den 29. december begynder Solen at stå tidligere op. Ser man på dagens samlede længde, så er det på netop vintersolhvervet den 22. december, vi finder årets korteste dag.
Men eftermiddagene er altså på vendepunktet nu.
Se den lange forklaringen på DMI.
For første gang nogensinde er det lykkedes at optage en film af en meget speciel gnaver, den langørede springmus, som lever i ørkenen i Kina og Mongoliet. Det er da fantastisk, at vores planet stadig gemmer på pattedyr, som vi aldrig før har filmet. Jo, Jorden har stadig hemmeligheder!
Du kan læse mere om opdagelsen på BBC News, og så skal du helt sikkert ind og se filmen af det usædvanligt nuttede dyr på YouTube!
For anden gang justerer Undervisningsministeren på gymnasiereformen af 2005. Planen er at styrke fremmedsprog, naturvidenskab og matematik. En af de spændende nyskabninger er en mulig indførsel af faget Bioteknologi.
Og dét skal være velkommen! Gymnasiet trænger virkelig til fornyelse. Vi er altså forbi den tid, hvor oldtidskundskab blev betragtet som almendannende. Nej, det fag skulle splittes op, og de interessante fragmenter kunne lægges ind under dansk, historie og billedkundskab.
Bioteknologi er fremtiden, og den danske befolkning kunne i allerhøjeste grad bruge noget grundlæggende viden om emnet. Her er der nemlig brug for dannelse!
CNN har kåret de 10 største nyheder om videnskab og teknologi fra 2007. På listen er bl.a. Al Gores nobelpris, lanceringerne af iPhone og Windows Vista samt rigtig godt nyt for USAs nationalfugl, den hvidhovedede havørn.
Se hele listen her.
Jeg skrev for halvanden måned siden om Dansk Naturvidenskabsfestivals masseeksperiment. Nu er der kommet en rapport over projektet, som resulterede i lige knap 1.200 vandanalyser. Konklusionen er blandt andet, at hygiejnen med mange børns drikkedunke så dårlig, at de rummer betænkeligt høje bakterietal.
…kan der jo godt være nogen, der følger efter en!
Så kører den tåbelige “har vi mon været på Månen, det er altså umuligt, og billederne er tydeligvis falske“-diskussion igen! Men denne gang er det Kina, der er under anklage.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
DR advarede i går mod livsfarlig kinesisk naturmedicin. Kosttilskud solgt over internettet indeholder Slangerod, som kan give nyreskader og kræft.
Hvad er det der får folk til ukritisk at købe og bruge midler som i bedste fald ikke har nogen dokumenteret effekt og i værste fald dræber? Er det et rent imagespørgsmål – østens vise mænd versus den onde onde medicinalindustri?
Det er da fint med gamle erfaringsværdier der fortæller at denne eller hin plante er god mod en lidelse. Den viden bør bevares og undersøges nærmere for at se om der er noget om snakken. Men man skal da huske på at det er de samme “erfaringer” der anbefaler tørret tigerpenis som middel mod impotens.
Medicinalfirmaerne er tvunget til at lave omhyggelige tests for at vise at et nyt middel har en virkning og for at finde ud af hvilke bivirkninger det har. Hvordan kan det være at plantepræparater slipper fuldstændigt uden om den proces? Er det blot uvidenhed der får folk til at ignorere dobbelt-blinde test og stole på anekdoter?
En del af grunden er vel at folk tror at alt hvad der kommer fra naturen er godt for os – måske bør de fra en tid til anden mindes om at vi ude i naturen også finder verdens farligste gifte i diverse planter og kryb. Det vidste de vise mænd fra Monty Python i øvrigt allerede for mange år siden.
Japansk månesonde leverer igen fantastiske billeder. Denne gang kigger den mod en lille, blå planet.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Danskerne er bange for nanoteknologi, i hvert fald ifølge en overskrift til en artikel i Ingeniøren.
En ny undersøgelse viser, at forbrugerne mener, at udviklingen inden for nanoteknologi skal fortsætte, og at samfundet må tage nogle chancer. På den anden side er de dog også bekymrede for mulige risici, og de ønsker mere kontrol og mærkning.
Lidt sjovt så nævnes dieselpartikler og asbest også i artiklen. Godt nok er der tale om nanopartikler, men det er ikke lige, hvad jeg forstår ved nanoteknologi.
Pi er en matematisk konstant svarende til 22 syvendedele. I hvert fald ifølge Hans Pilgaard på Tv2.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.