Science fiction bøger og film har beskrevet det i årtier: privat rumfart. Og nu er det lige om hjørnet.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Not just a good idea, it’s the law!
Hvornår kalder vi resultatet af vores forskning for en teori – og hvornår omtaler vi det som en lov? Man kunne fristes til at tro, at en teori er noget endnu ikke bevist, noget vi stadig er lidt i tvivl om. Men sådan er det faktisk ikke – en teori kan være lige så sikker som en lov.
Richard W. Kadel fra Lawrence Berkeley National Laboratory har i et brev til Physics Today foreslået at Einsteins Relativitetsteori omdøbes til Einsteins Relativitets lov. Relativitesteorien er i dag lige så vel underbygget som f.eks. Newtons lov, Coulombs lov eller Faradays lov, så hvorfor ikke give den et navn, der signalerer dette?
Forslaget blev trykt i januarudgaven af Physics Today – i juliudgaven finder man en række interessante reaktioner på forslaget. Reaktionerne er både positive og negative og et af de nye spørgsmål forslaget rejser er, hvem skal afgøre dette?
Placebo
Ny forskning viser, at ellers virkningsløs salve kan give smertedæmpning hos testpersoner, der udsættes for brændende smerte. Det er den gode gamle placeboeffekt, der er i spil, men det interessante er, at forsøget har påvist, at testpersonernes hjerner rent faktisk udskilte smertelindrende stoffer.
Placeboeffekten er altså ikke rent psykologisk. Hjernen bilder sig ikke bare ind, at det ikke gør ondt. Der er tale om en egentlig biokemisk reaktion.
Endeavour tilbage på arbejde
Når UFOerne sværmer
For ikke så mange år siden blev politi og brandvæsen kimet ned af danskere, der var dybt forundrede over en UFO på himlen. To kraftige lysende pletter i tæt formation blev observeret over hele landet. TV kunne afsløre, at der altså bare var tale om to planeter, der stod i nærheden af hinanden. Et fuldstændigt naturligt – omend sjældent – himmelfænomen var nok til at få folk op af sofaen.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Mælkevejens centrum beskudt med laser
ESO astronomen Yuri Beletsky har lavet nogle utroligt flotte fotografier af nattehimlen over Very Large Telescope mens et af de fire store teleskoper var i gang med en observationsserie af mælkevejens centrum.
På billedet ses det spredte lys fra en laserstråle der bruges til at tegne en kunstig stjerne på nattehimlen. Denne “stjerne” skal bruges til af detektere forstyrelserne fra jordens atmosfære så de kan fjernes ved hjælp af adaptiv optik og man dermed får et knivskarpt billede. Kameraerne i teleskopet kigger på en meget lille del af himmelen ad gangen og teleskopet er rettet ud langs med laseren. Så strålens endepunkt peger faktisk nøjagtigt på vores galakses centrum – så ved vi hvor det er.
Der er mere information og et billede mere i ESOs pressemeddelelse.
Matematik i TV
En “matematikcamp” har set dagens lys, og journalisterne har taget imod den med den mest uopfindsomme tilgang mulig.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Achtung, Minen!
Vi venter stadig på et gennembrud i jagten på miner fra danske Aresa, hvis aktiekurs endnu ikke er kommet sig over sidste efterårs nedtur. Nu fortæller New Scientist om en ny metode, der kan bruges til at spore de millioner af dødbringende våben, der ligger nedgravet verden over. Umiddelbart virker fysikken og teknologien bag ikke ret revolutionerende, men hvis man kan anvende kendt viden til at løse et så stort problem, som minerne udgør i fattige U-lande, så er det da bare med at komme igang.
Nørd på den fede måde: Gennembrud for natur- og ingeniørvidenskaberne
Så kom dagen hvor mange tusinde unge fik svar på om de var blevet optaget på deres drømmestudie. Politiken skriver i den trykte udgave af dagens avis, at der er tale om et “Gennembrud for naturvidenskab og tekniske fag”.
Hvis der på noget tidspunkt har været en “naturvidenskabelige krise” kan den vist godt siges at være afblæst nu – hvis man altså skal tage antallet af optagne studerende på landets natur- og ingeniørvidenskabelige studier som et tegn på fagenes status og popularitet i samfundet.
Antallet af studerende på de naturvidenskabelige universitetsuddannelser stiger med 14 procent i forhold til 2006, mens de tekniske uddannelser oplever en vækst på 12 procent. En samlet liste over studieoptag i 2007 kan ses her.
– Med de øgede krav, der stilles i et globaliseret samfund, er det utroligt glædeligt, at et rekordantal unge starter på de danske universiteter efter sommerferien. Samtidig er det virkelig positivt, at flere og flere starter tidligere på deres uddannelse – og at vigtige fag som naturvidenskab, ingeniør-studier og it oplever en stigende popularitet, udtaler videnskabsminister Helge Sander bl.a. i en pressemeddelelse udsendt fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Årsagen til den øgede popularitet skal muligvis findes i rigtig mange seriøse tiltag, der har været dyrket over de sidste år. Her nævner jeg i flæng Sciencecamps fra Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF), ungdomskonkurrencer ved Komiteen Unge Forskere, Forskningens Døgn, ScienceShows og diverse skoletilbud. Alle disse og mange flere tilbud til børn og unge er hver dag med til at øge interessen for naturvidenskab og teknik – særligt blandt de helt unge. Det er godt gået!
Med denne fremgang, er det derfor med at holde aktivitetsniveauet oppe på alle disse gode og velfungerende aktiviteter til glæde for endnu flere unge i fremtiden – også dem der bor lidt uden for metropolerne. Et positivt møde med naturvidenskaben i folkeskolen er den grund vi skal bygge fagene op om – så derfor bør der satses endnu flere ressourcer i opgradering af naturfagslokaler, nye undervisningsmaterialer i natur og teknik samt gives et mærkbart løft til efteruddannelse indenfor natur og teknik i landets folkeskoler.
Det er her fremtiden sås og høstes!
Skatteproblemer
Jeg har fået problemer med SKAT!
Læs hele indlægget på Seiersen Science.