På vej mod billigere protoner til kræftbehandling

Hvis man i dag er så uheldig at få en kræftsygdom, som kræver strålebehandling, vil man typisk blive behandlet med kraftig røntgenstråling. Denne stråling dræber forhåbenligvis kræftsvulsten, men desværre også alt det raske væv rundt omkring det syge område. Røntgenstrålingen skelner nemlig ikke mellem forskelligt slags væv, men afsætter blot energi udefra og ind gennem vævet.

Det har længe været kendt, at det ultimative våben mod kræft ville være behandling med antiprotoner frem for røntgenstråling. Med en stråle af antiprotoner, kan man afsætte energi langt mere nøjagtigt og derved kun ramme kræftknuden og skåne det raske væv. Helge Knudsen, Niels Bassler, Søren Pape Møller og Ulrik Uggerhøj har skrevet en fin artikel om dette emne i Aktuel Naturvidenskab.

Af artiklen fremgår det også, at selvom antiprotoner formentlig vil være det ultimative våben mod kræft, så vil selv helt almindelige protoner være langt mere effektive end den nuværende røntgenstråling. Desværre er anlæg til behandling med protoner (for slet ikke at tale om antiprotoner) urealistisk dyre og desuden umådeligt pladskrævende.
Det er en gruppe forskere fra Lawrence Livermore National Laboratory nu ved at lave om på. I følge Technology Review er forskerne i fuld sving med at udvikle en protonaccelerator som både fylder og koster en femtedel af de kendte typer og vil derfor være et kæmpe skridt mod langt mere effektiv strålebehandling.

Læs videre På vej mod billigere protoner til kræftbehandling

USS Enterprise

100_2137.jpg

Under ferie i USA havde jeg for nylig lejlighed til at besøge National Air and Space Museum, Steven F. Udvar-Hazy Center, som ligger lidt udenfor Washington D.C.. Centeret er en underafdeling af det store Smithsonian National Air and Space Museum, der ligger midt inde i byen. Steven F. Udvar-Hazy centeret er paceret ved den internationale lufthavn, og er bygget til at huse megastore udstillingsgenstande, som man ikke har fundet plads til inde i byen. Hovedattraktionen er rumfærgen Enterprise.

Læs videre USS Enterprise

Galaksejagt

Galakse fra SDSSThe Bad Astronomer har lige postet et indlæg hvor han reklamerer for en yderst spændende side: På galaxyzoo.org kan du hjælpe astronomer med at kategorisere galakser. At analysere billeder er en af de ting som er yderst nemme for mennesker, men som vi har utroligt svært ved at lære computerne at gøre rigtigt. Der er millioner af galakser i Sloan Digital Sky Survey som intet menneske har kigget på endnu – på Galaxy Zoo siden får du chancen for at være en af de første.

Prøv det! det er sjovere end Sudoku.

Pseudovidenskab og alternativ behandling

Dette er egentlig en fortsættelse af diskussionen i indlægget “omblogning“, men jeg syntes at emnet var kommet så langt væk fra det oprindelige, at det fortjente en ny overskrift.

Diskussionen gik på, om alternative behandlinger som f.eks. kraniosakral terapi er et problem. Jeg mener, at det er vigtigt at skille tingene ad her. De alternative behandlinger kan godt have en vis virkning – fordi patienten for eksempel føler at hun gør noget aktivt, eller får større livslyst, fordi hun selv tror på, at det virker. Psyken spiller jo en enorm rolle i vores fysiske velbefindende. Derfor kan man måske godt argumentere for, at det kan være gavnligt for nogle patienter at opsøge alternative behandlingsformer. Problemet er derfor ikke nødvendigvis at folk opsøger de alternative behandlinger, men at de ofte så at sige bliver solgt under falsk varebetegnelse. At noget, der er uvidenskabeligt bliver fremstillet som videnskabeligt. Ikke mindst fordi der bliver tjent utroligt mange penge på folk, som er meget syge eller har det psykisk dårligt og derfor er villige til at prøve hvad som helst – og betale hvad som helst.

På samme måde kan andre “pseudovidenskaber” godt have en vis funktion. Astrologi kan f.eks. sikkert være en udmærket måde at få sorteret ud i sit følelsesliv og få en ide om, hvad man skal gøre for at komme videre i sit liv. Astrologer kan bare ikke forudsige fremtiden, og det er et problem når de tager rigtig mange penge for at gøre netop det. Og astrologi er netop ikke videnskabeligt. Der er intet videnskabeligt belæg for at påstå en sammenhæng mellem menneskelivets op- og nedture og planeternes position på nattehimlen.

Nogle af de ideer vi i dag kalder for pseudovidenskab danner historisk set baggrund for de moderne videnskaber. Astronomien er således vokset ud af astrologien, og alkymien (hvor man bl.a. forsøgte at omdanne andre stoffer til guld) er en vigtig forgænger for kemien. På samme måde kan der sagtens være nogen sandhed i alternativ medicin, som man kan finde frem til ved videnskabelige undersøgelser. Men problemet er, når alternativ medicin/behandling ikke er underlagt videnskabelig undersøgelse, men alligevel bliver beskrevet som videnskabeligt velfunderet.

Hvad er nanoteknologi?

I går sluttede Inascon, en konference for nanoteknologistuderende fra det meste af Europa.

Jeg deltog selv i den vældig inspirerende konference (læs eventuelt mere her) og kom i løbet af de fire dage, den varede, frem til hvad nanoteknologi også er. (Læs om hvad nano almindeligvis er her.)

Det, som er lidt specielt ved nanoteknologi og nanoscience for tiden, er tværfagligheden. Denne dyrkes i høj grad på grunduddannelsen i nanoscience på Aarhus Universitet, hvor de tre første år byder på en række fag inden for fysik, kemi og molekylærbiologi, sådan at man som studerende allerede fra starten er helt igennem tværfaglig. Uddannelsen i Århus administreres af iNANO, interdisciplinært nanoscience center, så allerede i titlen sporer man det høje fokus på tværfaglighed hos iNANO.

Tværfagligheden betyder, at grænserne mellem de forskellige grene inden for naturvidenskab mere eller mindre udviskes, hvilket gør naturvidenskabens verden langt mere mangfoldig. Er man specialist i DNA er der både fysiske, kemiske og biologiske egenskaber at tage fat på. En fysiker ville nøjes med at se på de fysiske egenskaber, og selv om det kan være nok så interessant, synes jeg personligt, at det bliver noget mere interessant, når man ser på disse egenskaber i en større sammenhæng, hvor også molekylets særlige kemiske og biologiske egenskaber betragtes.

Og det er det, vi efterhånden har lært, og det er derfor, det lige nu er superinteressant at være en del af denne nye generation af tværfagligt uddannede nanoteknologer! Vi er ikke opdraget inden for et bestemt fags traditioner, og det skal nok ende med at blive vores styrke.

Utraditionel tænkning indover!

Omblogning

Kræftens Bekæmpelse vil også blogge, og det er hidtil ikke gået så godt. Nu ser det dog ud til, at de gør endnu et forsøg. På Blog om Kræft har man slettet alle indlæg og startet forfra! Det ser ud til, at man vil have patienter til at skrive på bloggen, og det kan jo sådan set være meget fornuftigt.

Relanceringen er indtil videre sket i al stilhed – lige bortset fra at de nye indlæg dukker op hos os, der allerede har abonneret på deres RSS feed.

Uafhængig dansk blog om naturvidenskabelig forskning, formidling, undervisning og politik.