Som beskrevet midt i april kan man i øjeblikket følge et par canadiske havørne på direkte webcam. Kameraet er blevet en kolossal succes med 3,3 millioner besøgende om dagen, hvilket desværre betyder, at både kameraet og det tilhørende diskussionsforum er yderst hårdt belastede.
Danfoss Universe fylder 1 år
På fredag er det 1 år siden, Danmarks nyeste naturvidenskabelige oplevelsespark Danfoss Universe åbnede. Danfoss har yderst ambitiøse planer. På trods af at parken blev placeret ved Danfoss’ hovedkvarter på Nordals – langt fra den jyske motorvej – så er planen, at parkens budget på sigt skal kunne løbe rundt uden ekstra tilførte midler fra Danfoss virksomheden, hvilket ville kræve 160.000 årligt besøgende. Det besøgstal blev nået efter allerede 8 måneder, men spørgsmålet er, om det er nok?
Døde dyr fjernes før rumfærgeopsendelse
Den aldrende amerikanske rumfærge er i øjeblikket i store problemer. Siden Columbias forlis den 1. februar 2003 har NASA kun opsendt én rumfærge, nemlig Discovery sidst i juli måned. Den mission viste dog, at der stadig er problemer med sikkerheden på rumfærgen, og siden har NASAs ingeniører arbejdet intenst med at forberede næste opsendelse. Lige nu tyder det på, at Discovery er klar til en ny opsendelse om godt to måneder.
Vaccine mod Ebola og Marburg?
Amerikanske og canadiske forskere har muligvis opfundet en behandling mod de såkaldte “hæmorrhagiske febre” (blødningsfebre) Ebola- og Marburg-virus. Forskerne har kombineret gener fra Marburg-virus med et almindeligt, ufarligt virus, og når aber inficeret med Marburg fik en insprøjtning med den nye vaccine, overlevede de i månedvis, mens aber uden behandling døde inden 2 uger. Forskningsresultaterne er publicerede i den britiske journal The Lancet. Læs historien hos Reuters eller New Scientist.
Atomkraft-debatten kører igen
På onsdag er det 20 år siden, en voldsom ulykke på atomkraftværket Tjernobyl spredte en radioaktiv sky over store dele af Europa. Debatten om atomkraften kører videre, og nu har en af Greenpeaces stiftere skiftet mening om den kontroversielle energikilde.
Svensk-amerikansk ubådskrig
I Stillehavet foregår i disse måneder en interessant militær øvelse. Den store amerikanske flåde har siden 18. juli 2005 jagtet en lille, svensk ubåd, som indtil nu har formået at holde sig skjult.
Slanger udviklede sig på land
Der er rigtig mange spændende fossilfund, der i øjeblikket finder vej til nyhedsoverskrifterne. En af de historier blev beskrevet her på bloggen for to uger siden, og nu har man fundet endnu et interessant fossil.
Debat om intelligent design
I aften er der debat i Videnskabscaféen i Århus. Emnet er intelligent design, og debatten vil have indlæg fra en præst, en biologi, en filosof og en idéhistoriker. Mødet starter klokken 20.00 i sTUDENTERHUS åRHUS, og der er som altid gratis adgang.
Se mere på Videnskabscaféens hjemmeside.
San Franciscos jordskælv i 1906
Det er i dag 100 år siden, at San Francisco blev raseret af et voldsomt jordskælv på 7,9 på Richterskalaen. Skælvet ramte lidt over klokken 5 om morgenen lokal tid, og kombineret med den efterfølgende 3-dages storbrand lagde skælvet det meste af byen øde. Mindst 3.000 mennesker omkom, og 250.000 ud af 400.000 indbyggere blev hjemløse. Men næste gang kan det gå værre!
Brinttrucks på danske sygehuse
De sidste to måneder er et nyt brintdrevet produkt taget i brug på flere jyske hospitaler. Det drejer sig om en såkaldt “H2 Truck“, der er en lille elbil drevet af strømmen fra en brændselscelle. Trucken er nu i brug på blandt andet Herning Sygehus, Holstebro Sygehus og Skejby Sygehus, hvor køretøjerne er specialbyggede til transport af mad og linnedvogne.