Antallet af nanoteknologiske produkter på markedet er stigende, og eksperter vurderer i øjeblikket, at antallet af produkter til salg på butikshylder og via internetshops har rundet 200. Listen over produkterne opdateres af “Project on Emerging Nanotechnologies“, som blev etableret i april 2005. Projektets formål er at hjælpe nye, nanoteknologiske produkter på markedet.
Meste læste indlæg
ScienceBlog.dk er nu lidt over 2 måneder gammel. De fem mest læste indlæg i den tid er:
- Kvantemekaniske kuldegysninger i Århus (1. plads)
- Er I rigtig kloge, TV2? (2. plads)
- Livets opståen i et IC3 tog (delt 3. plads)
- Disse mænd styrer dansk forskning (delt 3. plads)
- Showformidling – hvad gavner det? (5. plads)
Live fra en havørn
I Canada har man fået den idé at opsætte et direkte webcam med lyd ved et hvidhovedet havørnepars rede! Her kan man trygt og varmt foran computeren følge ørnene i sol og regn, mens de udruger deres to æg. Ørnereden ligger på Hornby Island nær Vancouver, og når det er nat i Canada, genudsendes den seneste dags optagelse fra ørnereden!
Følg ørnene live her. Du kan også deltage i debatten om ørnene på et diskussionsforum. Tak til inkycircus for linket.
Update (1. maj 2006): Seneste nyt om ørnene kan læses her.
Update (9. maj 2006): Læs om slutningen på dækningen af havørnene – og starten på en ny dækning her!
Registrering
Som nævnt tidligere har der været enkelte problemer med registreringer. Vi håber nu, at problemet er løst. Oplever du problemer med registrering, så tøv ikke med at sende os en email!
Første Venusmission i mere end et årti
Den 10. august 1990 var sidste gang, en rumsonde gik om kredsløb om planeten Venus. Det var den gang den amerikanske Magellan sonde, der over de næste fire år lavede de mest detaljerede målinger af Venus nogensinde. I dag gik den europæiske rumsonde Venus Express så i kredsløb om planeten, og det er dermed den første Venussonde bygget af den europæiske rumfartsorganisation ESA. Manøvren, der bragte sonden i kredsløb, blev afsluttet klokken 10.07 dansk tid bekræfter kontrolcenteret i Darmstadt.
Unge gider ikke naturvidenskab
Ifølge DR Nyheder har kun 35 procent af de unge, som vil på gymnasiet efter sommerferien, søgt en naturvidenskabelig studieretning som første prioritet, og det er en smule færre end sidste år. Eleverne i folkeskolens afgangsklasser interesserer sig tilsyneladende ikke for, at erhvervslivet, eksperter og politikere tigger og beder unge om at vælge en naturvidenskabelig uddannelse, og Gymnasiereformen har altså ikke lokket flere unge til de naturvidenskabelige fag. Men hvad skyldes det?
Fossilfund kaster lys over fiskenes landgang
Evolutionsteorien beskriver livet på Jorden som noget, der er opstået i havene og først senere bevæget sig på land. Dette underbygges af utallige, daterede fossilfund, der viser livsformer i forskellige udviklingsstadier. Religiøse kritikere af evolutionsteorien påstår gerne, at der er fejl og mangler i teorien, men her overser man, at evolutionsteorien skam er en helt almindelig videnskabelig teori, som løbende udvikles og efterprøves.
Stjernekammeret
Gæsteindlæg: Som beskrevet i sidste uge er Stjernekammeret på Bellahøj Skole netop blevet reddet fra at miste sit økonomiske grundlag. Her beskriver den daglige leder af Stjernekammeret, Carsten Skovgård Andersen, det 70 år gamle planetarium og nogle af de mange undervisningsprojekter, han har arbejdet med i tidens løb.
VQ: Mediekamp om naturvidenskaben
Det er kun et par måneder siden, TV2 lancerede deres naturvidenskabelige underholdningsquiz “Er du rigtig klog?“, som beskrevet her på bloggen. Nu følger DR efter med en ny videnskabsquiz kaldet VQ.
Synet og Øjet – ser de det samme?
I morgen (mandag den 3. april) er der et nyt foredrag i Videnskabscaféen i København. Det foregår i KafCaféen, Skindergade 3, København K med start klokken 20.00, hvor Pia Lundberg (ph.d., antropolog), John Leif Jørgensen (professor, DTU/Ørsted) og Claus Bondesen (professor, Center for Visuel Kognition, KU) vil diskutere synssansen. Læs mere på Videnskabscaféens hjemmeside. Der er gratis adgang!